Landsindsamlinger 2023
Tilladelser til indsamling på tog- og metrostationer er indhentet
ISOBRO kan med glæde berette, at der nu er indhentet tilladelser for indsamling ved tog- og metrostationer via DSB og Metro Service. Dermed kan organisationer med planlagte landsindsamlinger i 2023 indsamle ved tog- og metrostationer på aftalte dato uden problemer.
I denne forbindelse er det værd at bemærke, at DSB har følgende undtagelser:
”Husk at den (læs: tilladelsen) ikke gælder Odense Banegård og at indsamlerne ikke må opholde sig på perronerne”
Dertil er der nogle retningslinjer for både DSB og Metro, som fremgår af de givne tilladelser.
I forlængelse af ovenstående kan vi meddele, at datoerne for landsindsamlinger i 2024 er blevet fastlagt og godkendt.
ISOBRO ønsker alle nogle gode landsindsamlinger!