Indsamlingsloven sat til behandling i al hast
Ud af det blå fremsatte regeringen et udkast til Indsamlingslov lige op til påske.
Ændringer til Indsamlingsloven blev førstebehandlet i Folketingssalen tirsdag den 11. april. ISOBRO har haft hyppig kontakt med ordførere fra alle oppositionspartierne for at råbe op om svækkelse af Indsamlingsnævnet, hvis ISOBROs ene plads ryger.
Netop nu bliver en ændring af Indsamlingsloven behandlet i Folketinget. Der er tre afgørende ændringer i det nuværende lovforslag. 1) Indsamlingsnævnet vil få mulighed for at tilbagekalde en indsamlingstilladelse, hvis ikke der aflægges tilfredsstillende regnskab, 2) mulighed for digital selvbetjening ved indsendelse af regnskaber, og 3) endelig vil regeringen ændre på sammensætningen i Indsamlingsnævnet, så Erhvervsministeret får en plads om bordet og ISOBRO mister en af to pladser.
”Det vil være en meget ærgerlig udvikling, hvis ISOBRO mister en af vores to pladser i Indsamlingsnævnet. Det er os – og de 230 organisationer vi repræsenterer – der som de eneste i Nævnet, der har et indgående fagligt kendskab til indsamling. Det vil svækket Nævnet betydeligt, hvis vores deltagelse blev reduceret,” siger Ann Leistiko, formand for ISOBRO og Fundraisingchef hos SOS Børnebyerne.
Mulighed at udvide Indsamlingsnævnet
Til førstebehandling af lovforslaget den 11. april kom et forslag om en udvidelse af Indsamlingsnævnet op. Sådan at ISOBRO kunne beholde to pladser og nævnet udvides med en plads til Erhvervsministeriet. ISOBRO sætter pris på, at både partier fra højre og venstre side af Folketingssalen bakkede op udvidelsen. Udvidelsen blev støttet af SF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative.
”Regeringen er meget optaget af, at der skal sidde en person med IT-ressourcer i Indsamlingsnævnet. Vi er enige i, at der i Indsamlingsnævnet skal være nævnsmedlemmer der har viden om digital indsamling. Hele indsamlingssektoren er digitalt funderet og digital fundraising er en del af værktøjskasse hos ISOBROs medlemmer. Derfor vil jeg mene, at den viden allerede findes i nævnet i dag og det vil være kritisk, hvis vi som indsamlingsorganistationer der dagligt arbejder med digital fundraising ikke fremadrettet er repræsenteret i Indsamlingsnævnet, siger Ann Leistiko.
En revision af Indsamlingsloven har været på dagsorden lige fra den tidligere regering. Tilbage i august 2022 sendte ISOBRO høringssvar ind, hvor vi blandt andet lagde vægt på at bevare ISOBROs to pladser i Indsamlingsnævnet, og hvor vi fik fjernet ændring af §12, hvor Indsamlingsnævnet fik ret til at indhente oplysninger fra tredjepart.
Loven giver rammerne om vores arbejde
Oven på Folketingsvalg og ny regering blev arbejdet udsat på ubestemt tid. Lige indtil det meste af Danmark kunne gå påskeferie – så listede Regeringen ganske uventet loven frem igen til behandling den første tirsdag efter påske.
”Indsamlingsloven er de overordnede rammebetingelser for vores medlemmers arbejde og definerende for vores råderum, og Indsamlingsnævnet er afgørende for den nødvendige tillid borgerne har, at når de giver penge til et formål, så ender de penge også i den rette kasse til gavn for formålet,” siger Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær, ISOBRO.
Hvis en af ISOBROs nuværende pladser gives til Erhvervsministeriet, som lovforslaget lægger op til, så vil det også ændre balancen mellem myndigheder og samfund.
”ISOBRO taler sammen med Forbrugerrådet og Dansk Erhverv på vegne af samfundet – borgere, virksomheder og indsamlingsorganisationer. Hvis man vælger at skifte ISOBRO ud med Erhvervsministeriet, så vil der blive en overvægt af myndigheder i Indsamlingsnævnet. Det mener vi ikke kan være til gavn for borgerne, hvis interesser vi i sidste ende varetager,” siger Kenneth Kamp Butzbach.
ISOBRO følger behandlingen af lovforslaget tæt, og formand Ann Leistiko og generalsekretær Kenneth Kamp Butzbach arbejder på at få foretræde for Folketingets Retsudvalg for at præsentere ISOBROs anbefalinger til lovforslaget.
