Coaching Institute starter nyt hold på Executive Coach Program i januar 2019. Tilmelding er nu åben for deltagere til ISOBROs særpris kr. 20.000 (normalt kr. 44.000).

 

Uddannelsen, som fokuserer på ledelsesudvikling, teamudvikling, personlig udvikling og sikrer læring relateret til effektive coachende redskaber og metoder, har allerede tiltrukket flere ledere fra indsamlingsbranchen. Blandt dem er Jonas Adelin Jørgensen fra Dansk Missionsråd, der kun har roser til overs for uddannelsen:

 

”Underviserne var meget engagerede og vidende. Jeg kunne jeg godt lide, at læringsformen vekslede mellem Community of Learning og Community of Practice. Jeg var meget tilfreds,” fortæller generalsekretæren fra Dansk Missionsråd. 

 

Jonas meldte sig til uddannelsen, da han håbede på at få konkrete værktøjer til ledelse af medarbejder.

 

”Jeg følte, jeg havde brug for noget mere og andet end faglig ledelse. Og det fik jeg,” fortæller Jonas og fortsætter: 

 

”Individuel og gruppecoachingteknikker, redskaber til afdækning af problemområder og konflikter, og træning i fokuseret samtale, er bare nogle af de redskaber, jeg har fået med fra uddannelsen, og værktøjer jeg i dag bruger som elementer i samtaler med medarbejdere og også har haft brug for i forbindelse med dannelse af nye teams.” 

 

Også Torben Hesselbjerg har gode erfaringer fra uddannelsen.

 

”Det bedste redskab, jeg har taget med mig fra uddannelsen, er de gode spørgeteknikker til individuelle samtaler med medarbejdere og til grupper. Det er teknikker, jeg jævnligt bruger i mit arbejde i dag.”

 

Torben startede på uddannelsen, da han så muligheden for at få et ledelsesværktøj, som var praktisk orienteret og direkte anvendelig i sit virke som økonomi- og administrationsleder hos Mission Afrika.

 

” Jeg anvender løbende de redskaber, jeg tilegnede mig på uddannelsen i mødet med medarbejdere og frivillige, og til MUS- og jobsamtaler,” fortæller en begejstret Torben, der opfordrer ledere og andre interesserede i at tilmelde sig uddannelsen.

 

”Jeg kan varmt anbefale Coaching Institute til dem, der har brug for en praktisk uddannelse, som er direkte anvendelig i hverdagen. Den individuelle feedback, man i løbet af kurset får for sine opgaver, er givtig for ens udvikling som leder."

 

Interesseret? Læs mere i programmet og se datoerne i tilmeldingsformularen.

 

 

Tilmelding og eventuelle spørgsmål kan ske til Peter Friis-Mikkelsen, Coaching Institute på mail pfmmail@slet-dette.icloud.com eller telefon 2971 6145.

 

Interesseret? Læs mere om uddannelsen her.

Tilmeldingsskema