Se hvordan din email performer sammenlignet med andres
Der er friske tal om e-mailmarketing fra onlinemediet Non Profit Tech for Good.
Se hvordan dine e-mails klarer sig sammenlignet med andre. Non Profit Tech for Good har delt deres seneste statistik. Du kan plukke de væsentligste tal her eller læse hele rapporten.
Nonprofit Tech for Good er et online medie for organisationer og indsamlingsprofessionelle. De laver analyser og udgiver historier om om digital marketing og fundraising på internationalt plan.
Nonprofit Tech for Good har her i efteråret udgivet deres nyeste statistik om e-mail-marketing for organisationer. Undersøgelsen er lavet på baggrund af 1732 indsamlingsprofessionelle på tværs af 116 lande. 43% af besvarelserne kommer fra USA.
Organisationen har blandt andet fundet frem til, at e-mails med spørgsmål i emnefeltet har en 50% højere åbningsrate og, at 48% af donorer foretrækker at blive opdateret om organisationen og dens appeller via e-mail. Andre fund bestod af, at:
- 68% af organisationerne benytter e-mail marketing
- E-mails sendt af en organisation har en gennemsnitlig åbningsrate på 28,6% og en gennemsnitlig klik-rate på 3,3%.
- E-mails med numre i emnefeltet har 17% højere åbningsrate
- 46% af e-mails bliver åbnet via mobiltelefoner
- Inkludering af videoer i e-mails kan forøge klik-raten med 300%
Ønsker du at vide mere, kan du læse resten af rapporten her.