Nyt krav om whistleblowerordning for private arbejdsgivere
Senest den 17. december 2023 skal private arbejdsgivere med mellem 50 og 249 medarbejdere have etableret en whistleblowerordning
Alle offentlige arbejdsgivere og private arbejdsgivere med flere end 249 ansatte skulle have etableret en whistleblowerordning senest den 17. december 2021.
Nu er turen kommet til private arbejdsgivere med mellem 50 og 249 medarbejdere. Senest 17. december 2023 skal de have etableret en whistleblowerordning.
Det betyder konkret, at man skal have etableret en ordning, der gør det muligt for ens ansatte at indberette alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold på virksomheden, eksempelvis grov chikane og strafbare forhold.
Få sparring og hjælp fra Deloitte
Hvis det har jeres interesse, tilbyder Deloitte Legal et uforpligtende møde, hvor de gennemgår kravene til etablering af en whistleblowerordning, og hvad det betyder for jer som arbejdsgivere.
Partner i Deloitte, Christian Dalmose Pedersen, står også til rådighed for spørgsmål fra ISOBROs medlemmer.