Uge 22: Nyt netværk for chefer – få de to første møder i 2018 gratis

 

I indsamlingsbranchen er vi ofte afhængige af hinandens succeser og fiaskoer - og derfor er ISOBROs faglige netværk også vigtige fora for mange medarbejdere og chefer i danske indsamlingsorganisationer.

 

Nu opretter ISOBRO endnu et nyt netværk for chefer, der enten er kommunikations-chefer, fundraising- eller indsamlingschefer eller en kombination af de to fagligheder. Du kan for eksempel også være medlemschef, engagementchef, marketingchef eller kampagnechef.  Ideen med netværket er at samle kompetencer og erfaring indenfor netop kommunikation og/eller fundraising.

 

Det er ikke vigtigt, om du kommer fra en stor eller en lille organisation; sparring og erfaringsudveksling virker på alle niveauer, men du skal helst have ansvar for medarbejder og/eller budget.

 

Da netværket er helt nyt vil ISOBRO tilbyde 2 gratis møder i efteråret 2018. Og hvis der stadig er interesse for at fortsætte, så kan man blive fast medlem for kr. 2.500,00 pr. år.

 

Tilmeld dig netværket her ni@slet-dette.isobro.dk, så du får mulighed for at fastlægge rammer, emner og kultur lige fra begyndelsen.

 

Praktik: Som altid til ISOBROs netværksmøder vil der være en fast facilitator. I dette tilfælde er det den erfarne netværksfacilitator Pernille Garde Abildgaard, som sørger for alt det praktiske i forbindelse med møderne – f.eks. mødeindkaldelse, referater, oplægsholdere, mv.

 

Du er velkommen til at ringe og høre nærmere hos Pernille på tlf.: 3138 0045.

Tilbage