Uge 21: Værd at vide om GDPR og indsamlingloven


Fredag den 25. maj træder Persondataforordningen i kraft. Jeg ved om nogen, hvor stor en indsats der er blevet gjort på kryds og tværs af ISOBROs medlemsorganisationer for at komme så godt i mål som muligt. Aldrig har vi afholdt så mange medlemsmøder/ seminarer med det samme fokus, som vi har gjort i forhold til GDPR (General Data Protection Regulation). I er mødt talstærkt op. Jeg tør godt vove den påstand, at vi som sektor ligger i front i forhold til at have styr på vores data. 


I kan læse en artikel fra Metroexpress her.

 
Artiklen fokuserer naturligvis på virksomheder, der er omfattet af markedsføringsloven. Det er I ikke, når I er indenfor jeres almenvelgørende virke – dvs. indsamling, medlemskab mv. I skal ikke sikre jer, at I har samtykke. Som vi altid har sagt, I må ikke bare gå på nettet og finde mailadresser og sende nyhedsbreve til folk. Men når I har været i kontakt med en person, enten fordi der er givet en gave, tegnet et medlemskab, deltaget i en event, deltaget i et møde eller noget helt andet, så må I gerne sende et nyhedsbrev. I er undtaget fra markedsføringsloven, det kommer bl.a. til udtryk her. Det kan diskuteres, om I må sende nyhedsbrev til dem, der har handlet i jeres webshop. ISOBROs holdning er, at det må I gerne. Men der er argumenteres både for og imod her.


Men I skal sikre jer, at I informerer om jeres persondatapolitik. Som vi har sagt tidligere, skriv det i et nyhedsbrev eller et medlemsblad og henvis til jeres Persondatapolitik. Modtagerne skal IKKE godkende politikken, det er ikke lige som med køb i en webshop, hvor man skal godkende handelsbetingelserne, for at kunne gennemføre købet. I skal blot sikre jer, at I har informeret om, hvordan I behandler folks data.


Der er fortsat nogle steder lidt tvivl om grænsefladen mellem indsamlingsloven og persondataforordningen. I er altid velkomne til at kontakte ISOBRO, hvis I er i tvivl. Men det er sådan, at dét I må i dag, altså inden INDEN persondataforordningens ikrafttræden, må I også i morgen dvs. EFTER persondataforordningen ikrafttræden. GDPR regulerer ikke indsamlingsloven, den regulerer, hvordan I behandler de data, I indhenter i henhold til indsamlingsloven.


ISOBRO har naturligvis også udarbejdet en persondatapolitik, og den kan i se her. 

Tilbage