Uge 19: Vi søger kandidater til Fundraisingprisen og Engagementsprisen

 

ISOBRO ønsker at hædre indsamlingsbranchens gæve kvinder, mænd, teams og organisationer – og i år uddeles to priser til årets konference den 3. september: Fundraisingprisen og Engagementsprisen. Det er DIG, der skal indstille kandidater, og det er det nemmeste i verden.

 

Kender du det menneske, den organisation eller det team, som skal indstilles til en af priserne og måske endda vinde den? Så skynd dig at sende en mail til ISOBRO. Det kræver blot et navn og et par ord, så skal vi nok sørge for at indhente resten af de fornødne oplysninger. Forslag til kandidater skal sendes til: jesper@slet-dette.krydsfeldt.dk

 

Formålet med priserne er dels at hædre det ordentlige og solide håndværk, som professionel fundraising bygger på, så vi fortsat kan bidrage til at sikre størst mulig tryghed i donationsøjeblikket. Samtidig vil vi gerne hædre det personlige engagement, der kan kaldes ildsjælegnist eller passion, som er med til at gøre, at fællesskabet oplever fornyet tillid til og tro på, at verden er blevet bedre med lige præcis dette initiativ.

 

Fundraisingprisen

ISOBRO ønsker med Fundraisingprisen at pege på den person, det team eller den organisation, der på en særlig måde har udvist evner for god fundraising og god fundraisingskik. Det kan være i form en nytænkning i en kampagne, medlemshvervning, ledelse af teamet, forankring af initiativet blandt øvrige interessenter – eller noget andet, der har gjort en indsats til noget helt særligt. Det er afgørende, at initiativet har givet penge til organisationen og ligger inden for rammerne af gældende lovgivning og etiske retningslinjer. Alle kan indstille sig selv og / eller andre personer eller organisationer, der er medlem af ISOBRO, til prisen. Formålet er, at hædre det ordentlige og solide håndværk professionel fundraising bygger på, så vi fortsat kan bidrage til at sikre størst mulig tryghed i donationsøjeblikket.

 

Engagementsprisen

ISOBRO ønsker med Engagementsprisen at pege på den person, det team, eller den organisation, der på en professionel måde har udvist særlige evner for at engagere medlemmer, bidragydere, frivillige, i en god sag. Det kan være i form en nytænkning i en kampagne, medlemshvervning, kommunikation, forankring af initiativet blandt øvrige interessenter – eller noget andet, der har gjort en indsats til noget helt særligt. Det er afgørende, at initiativet har skabt opmærksomhed og engagement om en sag. Alle kan indstille sig selv og / eller andre personer eller organisationer, der er medlem af ISOBRO, til prisen. Formålet er, at hædre det personlige engagement, der kan kaldes ildsjælegnist eller passion, som er med til at gøre, at fællesskabet oplever fornyet tillid til og tro på, at verden er blevet bedre med lige præcis dette initiativ.

Tilbage