Vores mål har været at sikre, at alle kræfter, som i dag arbejder på at skabe størst mulig grad af genbrug i Danmark, får gode vilkår i fremtiden. Især har vi haft fokus på, at der er ensartethed over hele landet, som hviler på best practice og partnerskaber, og hvor kommunerne altid skal inddrage de frivillige organisationer til at aftage genbrugsgenstande, før kommunerne må tage dem til deres egne genbrugsbutikker.