ISOBROs fredagsbar
Festlig fredag hvor vi samler branchen til netværk, prisfest og gode historier.
Kom med til forårets fredagsbar for medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset. ISOBROs fredagsbar samler branchen i afslappende rammer til netværk og anekdoter fra livet som fundraiser.
Igen i år holder vi fredagsbaren på Urban 13 i København. Det bliver festligt, fuld af gode historier og din mulighed for at netværke i en uformel atmosfære. Der vil være aldeles billig bar, stemningsfuldt DJ-set, hyggelig gårdhave, live-musik og prisuddeling. Og hvem ved - måske der også bliver tid til lidt ægte trylleri fra scenen?
Program
15.00: Dørene åbner, billig bar og DJ
16.00: Uddeling af prisen Årets Fundraiser
17.30: Live musik – Jacob Aksglæde kommer og spiller et akustisk sæt
18.00: Foodtruck – netværk – billig bar - DJ - hygge i gårdhaven
21.00: Tak for i aften
Prisuddeling til Årets Fundraiser
Fra scenen uddeler vi for første gang prisen Årets Fundraiser, der går til en person, som har udmærket sig og bidraget positivt til organisationens fundraising. Det er det ultimative faglige skulderklap fra dine kolleger i branchen, og vi håber, at du vil komme og heppe, klappe og være med til at hylde alle de dygtige og dedikerede fundraisere, der er så afgørende for, at velgørende organisationer, kan gøre en forskel. Læs mere om prisen og se, hvordan du indstiller en kandidat til Årets Fundraiser.
Stemningsfuld live-musik med Jacob Aksglæde
Den moderne troubadour, Jacob Aksglæde gæster fredagsbaren med et akustisk set. Jacob Aksglæde har slået igennem med finurlige og ærlige tekster i et umiddelbart musikalsk univers, der gør det umuligt ikke at bevæge sig.
Hvis ikke du kender musikken kan du lytte på et par af Jacob Aksglædes hits her:
Jacob Aksglæde kigger forbi fredagsbaren sidst på eftermiddagen.
Tag dine kollger under armen og kom med
Saml dine kolleger og kom sammen til fredagsbaren. Få det i kalenderen - inviter de andre i outlook - så husker I det og vi ses.