Vedtægter

Vedtægterne for ISOBRO skal vedtages af Repræsentantskabet. De gældende vedtægter er vedtaget den 3. maj 2022.

Vedtægter for ISOBRO

Navn og hjemsted

§ 1 Organisationens navn er ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation) og har hjemsted i Hovedstadsområdet.

Stk. 2 ISOBRO er en sammenslutning af indsamlingsorganisationer godkendt efter ligningslovens §8 A. En indsamlingsorganisation er en organisation, for hvem indsamlingsvirksomheden udgør en fast, tilbagevendende del af dennes virksomhed. De indsamlede midler uddeles eller anvendes til fordel for en bredere kreds af modtagere eller en bredere sag.

Formål

§ 2 Det er ISOBROs formål at styrke medlemmerne, fremme deres fælles interesser under hensyntagen til det enkelte medlems selvstændighed og handlefrihed og at virke for en sund, etisk og samfundsansvarlig udvikling af indsamlingssektoren i Danmark, således at medlemmerne på bedst mulig måde kan løse deres opgaver.

Medlemmer

§ 3 Enhver organisation, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, og som tilslutter sig ISOBROs formål og ratificerer de, af ISOBRO vedtagne Indsamlingsetiske Retningslinjer, kan blive medlem af ISOBRO.

Stk. 2 Ethvert medlem skal ved udøvelsen af enhver aktivitet overholde de af ISOBRO fastsatte Indsamlingsetiske Retningslinjer og må ikke foretage handlinger, der strider mod god markedsførings- eller indsamlingsskik.

Stk. 3 Ved anmodning om optagelse skal der overfor bestyrelsen fremlægges et eksemplar af ansøgerens vedtægter og det senest foreliggende årsregnskab/den senest foreliggende årsrapport. Den for ansøgeren ansvarlige ledelse underskriver indmeldelsesblanketten og bekræfter hermed overfor ISOBRO: 1) at ansøgeren er godkendt efter ligningslovens § 8 A og 2) at ansøgeren tiltræder de for medlemmerne af ISOBRO gældende Indsamlingsetiske Retningslinjer (del A). ISOBRO foretager fornøden kontrol af ansøgerens godkendelse efter ligningslovens § 8 A hos SKAT. Efter en passende tidsfrist skal organisationen enten indsende et eksemplar af egne Indsamlingsetiske Retningslinjer (del B) eller, såfremt organisationen ikke ønsker at udarbejde sådanne, et tiltrådt eksemplar af, den til enhver tid gældende standardudgaven af de Indsamlingsetiske Retningslinjer (del B). Bestyrelsen træffer beslutning om en ansøger om medlemskab opfylder de stillede betingelser og kan i givet fald afvise medlemskab.

Stk. 4 Organisationer der, af ISOBROs Bestyrelse, findes at være væsensforskellige fra ISOBROs øvrige medlemmer, og på væsentlige områder er dækket af anden lovgivning, således at de har andre behov end ISOBROs øvrige medlemmer, kan af bestyrelsen godkendes til at indtræde som associeret medlem. Associerede medlemmer betaler et reduceret kontingent godkendt af Repræsentantskabet. Ved associeret medlemskab har organisationen taleret, men ikke stemmeret på repræsentantskabsmødet, ligesom den pågældende organisations repræsentanter ikke er valgbare til Bestyrelsen. Derimod kan et associeret medlem deltage i alle øvrige ISOBRO-aktiviteter.

Medlemskab og hæftelse

§ 4 Et medlem kan udtræde af ISOBRO med tre måneders varsel til et kalenderårs udgang.

Stk. 2 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når det er i restance med kontingentbetaling i mere end seks måneder, eller når det efter bestyrelsens skøn ikke længere opfylder betingelserne for medlemskab, eller hvis medlemmet optræder groft illoyalt overfor ISOBROs målsætning eller etiske regler eller såfremt ISOBROs Branchenævn træffer beslutning om en væsentlig kritik af medlemmet.

Vedkommende medlem kan indanke bestyrelsens beslutning for, og i den anledning give møde på, det første derefter følgende Repræsentantskabsmøde, men bestyrelsens beslutning forbliver i kraft, indtil Repræsentantskabsmødets afgørelse foreligger.

Stk. 3 Medlemmer, der udtræder af ISOBRO, svarer fuldt kontingent for det kalenderår, i hvilket udtræden finder sted.

Stk. 4 Medlemmerne hæfter ikke for ISOBROs forpligtelser, ligesom de ikke har krav på nogen andel af ISOBROs formue.

Stk. 5 Et medlem er forpligtet til årligt at indsende revideret årsregnskab/årsrapport til ISOBRO. Såfremt der foretages ændringer i medlemmets vedtægter og/eller de af medlemmet vedtagne indsamlingsetiske retningslinjer, er medlemmet forpligtet til at indsende den ændrede udgave af vedtægterne og/eller de indsamlingsetiske retningslinjer til ISOBRO. Er årsregnskabet og vedtægterne tilgængelig på medlemmets hjemmeside, anses forpligtelsen, til at indsende dem til ISOBRO for opfyldt.

Repræsentantskabsmødet

§ 5 Repræsentantskabsmødet er ISOBROs øverste myndighed. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes én gang årligt inden seks måneder efter udløbet af regnskabsåret og indkaldes med mindst 4 ugers varsel.

Stk. 2 Repræsentantskabsmødet indkaldes skriftligt af bestyrelsen og under bekendtgørelse af dagsordenen, der skal indeholde følgende punkter:

  • Valg af dirigent.
  • Fremlæggelse af udvalgs- og bestyrelsesberetning til godkendelse.
  • Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.
  • Fremlæggelse af forslag til budget for indeværende år.
  • Fremlæggelse af forslag til kontingent for det kommende år til godkendelse.
  • Forslag fra bestyrelse eller medlemmer.
  • Valg af medlemmer til bestyrelsen.
  • Valg af bestyrelsessuppleant.
  • Valg af revisor.
  • Eventuelt.

Stk. 3 Ethvert medlem af ISOBRO kan begære forslag optaget til behandling på det ordinære repræsentantskabsmøde.

Stk. 4 Forslag indgives skriftligt til Bestyrelsen senest 3 uger forud for repræsentantskabsmødet. Et forslag skal ledsages af en kortfattet motivering og oplysning om, hvem der på medlemmets vegne fremlægger forslaget.

Stk. 5 Bestyrelsen bestemmer, i hvilken rækkefølge indkomne forslag behandles, og den drager omsorg for, at forslagene udsendes til medlemmerne så hurtigt som muligt.

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde

§ 6 Ekstraordinært Repræsentantskabsmøde afholdes, når Bestyrelsen bestemmer det, eller mindst 10 medlemmer fremsætter begæring herom over for Bestyrelsens formand med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet.

Stk. 2 Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde skal med angivelse af dagsorden indkaldes med mindst 4 ugers varsel senest 2 uger efter, at begæring er fremsat. Indkaldelse sker på den i § 5 anførte måde.

Repræsentanter og stemmeregler

§ 7 Hvert medlem udpeger en repræsentant, og evt. en stedfortræder, der på medlemmets vegne kan stemme på repræsentantskabsmødet. Meddelelse om medlemmets repræsentant, og dennes eventuelle stedfortræder, gives senest en uge før repræsentantskabsmødet.

Stk. 2 Repræsentantskabsmødet ledes af en af bestyrelsen foreslået dirigent, der ikke behøver at have tilknytning til et medlem.

Stk. 3 Af forhandlingerne tages et referat, som underskrives af dirigenten. Beslutninger på repræsentantskabsmødet, bortset fra de i § 15 omhandlede, træffes ved simpelt flertal af de afgivne stemmer.

Afstemninger skal ske skriftligt, hvis mindst en repræsentant eller dirigenten begærer det. Dog skal valg til bestyrelse samt suppleantvalg foregå skriftligt.

Stk. 4 Stemmeret kan udøves i henhold til skriftlig fuldmagt, der dog kun kan meddeles til et andet medlem af ISOBRO. Intet medlem kan i henhold til fuldmagt afgive stemme for flere end 2 andre medlemmer af ISOBRO.

Bestyrelsen

§ 8 Bestyrelsen består af syv medlemmer, der leder ISOBROs anliggender og er ansvarlig for ISOBROs drift.

Stk. 2 Valgbare til bestyrelsen er alene personer der repræsenterer et medlem, samt enten er en del af medlemmets daglige ledelse, eller har plads i dettes bestyrelse.

Bestyrelsens medlemmer vælges henholdsvis med tre eller fire personer på det ordinære repræsentantskabsmøde for to år ad gangen.

Genvalg kan finde sted tre gange, således at et bestyrelsesmedlem højest kan sidde otte år i træk.

Der vælges hvert år to suppleanter for et år.

Medlemmer, der er indtrådt i bestyrelsen, efter at være valgt som suppleanter, kan, efter et indvalg i bestyrelsen i forlængelse heraf, genvælges to gange.

Stk. 3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når fire medlemmer er til stede. Alle beslutninger træffes med almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

På det første møde efter repræsentantskabsmødet konstituerer bestyrelsen sig med formand og næstformand.

Stk. 4 Bestyrelsen kan nedsætte de for arbejdet nødvendige udvalg herunder et forretningsudvalg. Bestyrelsen udarbejder forretningsorden for forretningsudvalget samt fastsætter sin egen forretningsorden.

Stk. 5 ISOBRO tegnes af to i forening blandt formanden, næstformanden eller generalsekretæren. Bestyrelsen kan meddele specialfuldmagter.

Stk. 6 Hvervet som bestyrelses- eller udvalgsmedlem er ulønnet. Ved møder og rejser i ISOBROs anliggender oppebærer bestyrelsens eller udvalgenes medlemmer alene godtgørelse for dokumenterede udgifter i overensstemmelse med ISOBROs beslutninger herom.

Stk. 7 Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.

Daglig ledelse

§ 9 Bestyrelsen ansætter en generalsekretær, der er ansvarlig for den daglige ledelse af ISOBRO og ISOBROs sekretariat. Generalsekretæren kan med bestyrelsens godkendelse nedsætte arbejdsgrupper til udførelse af særlige opgaver. Generalsekretæren repræsenterer ISOBRO udadtil og er dennes talsmand i forhold til offentligheden. Eventuelle ansættelser og afskedigelser i sekretariatet forestås af generalsekretæren. Bestyrelsen udfærdiger en direktionsinstruks.

Sekretariat

§ 10 Sekretariatet forestår ISOBROs daglige regnskabsførelse og virksomhed, er sekretariat for ISOBROs Branchenævn og bistår bestyrelsen i dennes daglige arbejde.

ISOBROs branchenævn

§ 11 ISOBRO opretter et uafhængigt nævn bestående af en formand, der udpeges af Advokatrådet, og af to øvrige medlemmer. Den ene af disse to medlemmer skal enten have været formand for Folketinget eller minister. Det andet medlem udpeges af bestyrelsen, men må ikke være medlem af denne.

Stk. 2 Nævnet behandler klager over medlemmers overtrædelse af ISOBROs Indsamlingsetiske Retningslinjer og handlinger i strid med god markedsførings- eller indsamlingsskik. Nævnet kan udtale kritik og offentliggør sin beslutning.

Stk. 3 De nærmere regler for nævnets virke fastsættes af repræsentantskabsmødet. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Kontingent

§ 12 Kontingentet for hvert regnskabsår fastsættes på grundlag af medlemmernes egenfinansiering samt tilskud fra udlodningsmidler. Oplysningerne skal gives ved offentliggørelse af regnskab for foregående år og rapporteres i ISOBROs indtægtsundersøgelse, når ansøgningen om udlodningsmidler er behandlet.

Regnskab og revision

§ 13 ISOBROs regnskabsår er kalenderåret. For hvert regnskabsår udarbejdes en årsrapport.

Stk. 2 Til at revidere ISOBROs årsrapport vælger repræsentantskabsmødet en statsautoriseret revisor, der tillige udfærdiger revisionsprotokol til bestyrelsen.

Vedtægter og opløsning

§ 14 Til vedtagelse af ændring i eller tilføjelser til nærværende vedtægter kræves tilslutning fra 2/3 af de på et repræsentantskabsmøde tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer. Forslagets ordlyd vedrørende vedtægtsændringer skal fremgå af indkaldelsen til repræsentantskabsmødet.

Stk. 2 ISOBRO kan kun opløses, når dette besluttes på to med mindst fire og højst otte ugers mellemrum afholdte repræsentantskabsmøder med tilslutning fra mindst 2/3 af de på hvert årsmøde tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer. På det sidste af de i foregående punktum omtalte repræsentantskabsmøder træffes der efter indstilling fra bestyrelsen beslutning om, hvorledes der skal forholdes med eventuelt resterende aktiver, jfr. stk. 3.

Stk. 3 Eventuelt resterende aktiver skal i tilfælde af ISOBROs opløsning anvendes til formål, der i så høj grad som muligt svarer til de i ISOBROs formålsparagraf nævnte. Beslutningen om anvendelse af ISOBROs midler på ophævelsestidspunktet skal forelægges Skatteministeriet til godkendelse.        

Vedtaget på Repræsentantskabsmødet den 3. maj 2022

 

Nogle af vores medlemmer

Se alle vores medlemmer
  • Ældre Sagen
  • Sankt Lukas Stiftelsen
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Bevar Ukraine
  • Morgen Caféen (Fonden Morgencafé for hjemløse)
  • DBU
  • Dansk Oase
  • Dansk Skoleskak
  • Gotvedinstituttet
  • Den Kristne Internationale Ambassade i Jerusalem
  • Open Doors Denmark
  • PlanBørnefonden
  • Ulykkespatientforeningen
  • Sømandsmissionen
  • Dansk Bibel-Institut
  • Prostatakræftforeningen PROPA
  • Plastic Change
  • Aktive kristnes Omsorgsarbejde (AKO Danmark)
  • Amnesty International
  • Børn og Tro
  • Dansk Kvindesamfund
  • TUG - Tandsundhed Uden Grænser
  • FrikirkeNet
  • Ventilen Danmark
  • Alzheimerforeningen_logo
  • Growing Trees Network Foundation
  • Dansk Balkan Mission
  • Pindsvinevennerne i Danmark
  • RescueTeam
  • Kristeligt forbund for Studerende
  • MM
  • DFS
  • Dyreværnet - Værn for Værgeløse Dyr
  • Herlufsholm Skole og Gods
  • Syvende Dags Adventistkirken
  • Ronald McRonald McDonald
  • Danmarks Veteraner
  • SIND
  • LyLe (Patientforeningen Lymfekræft og Leukæmi)
  • Det Nationale Sorgcenter
  • Retten Til Liv
  • børns vilkår
  • Broen Danmark
  • Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade
  • SMIL Fonden
  • IAS (International Aid Services Danmark)
  • cystisk fibrose
  • STH - Servicehunde til handicappede
  • ZOO
  • Terre Des Hommes
  • Danish International Adoption
  • Muskelsvindfonden
  • TrygFondens Familiehus
  • Hjerteforeningen
  • Psoriasisforeningen
  • Viva Danmark
  • Dansk Folkehjælp
  • UNHCR
  • LøkkeFonden
  • For Lige Vilkår
  • Øjenforeningen, Værn om synet
  • Danmission
  • KFUM's Sociale Arbejde
  • Kirkens Korshær
  • Røde Kors
  • Evangelisk Luthersk Missionsforening
  • Miljøbevægelsen NOAH
  • BørneBasketFonden
  • Oxfam Danmark
  • Den Danske Israelindsamling
  • Human Practice Foundation
  • OvaCure
  • BIbellæser-Ringen i Danmark
  • GirlTalk
  • Dannerhuset
  • Københavnerkirken
  • YWAM Logo
  • Dansk Missionsråd
  • Israelmissionen
  • Mission10forty
  • Kvisten
  • Lungeforeningen
  • Danske Seniorer
  • Danish Muslim Aid
  • Børns Voksenvenner
  • KIT - Kirkenes Integrationstjeneste
  • BHCF
  • Thin Blue line Denmark
  • Dansk Armeniermission
  • Café Exit
  • Julemærkefonden
  • folkekirkens nødhjælp
  • Foreningen Cancerramte Børn
  • Foreningen Grønlandske Børn
  • Mission Uden Grænser
  • AgapeIndien
  • Brødremenighedens Danske Mission
  • Intact Denmark
  • Refugees welcome
  • Cyklistforbundet
  • Epilepsiforeningen
  • Soroptimist International Danmark
  • Mellemfolkeligt Samvirke
  • irc
  • Sex & Samfund
  • Aids fondet
  • Scleroseforeningen
  • Menighedsfakultetet
  • Børnehjælpsdagen
  • Det Danske Spejderkorps
  • Blå Kors
  • Y's Men Region
  • Emmaus fonden
  • BørnSulter
  • dyrenes beskytttelse medlem
  • Mødrehjælpen
  • Danske Kirkers Råd
  • Organdonation - Ja tak!
  • Promissio
  • Mission Øst
  • Spedalskhedsmissionen
  • Gadens Børn NY
  • Dignity
  • Diakonissestiftelsen
  • Agape (Foreningen Agape)
  • Hospice Forum Danmark
  • Diabetesforeningen
  • Childrens Mission
  • Dansk Ornitologisk Forening
  • Menighedsplejen i Danmark
  • KFUM's Soldatermission i Danmark
  • Rådet For Grøn Omstilling
  • MOSAIK (Pinsekirkerne i Danmark)
  • Landsforeningen Bedre Psykiatri
  • Missionsfonden
  • Evangelisk Frikirke Danmark
  • Luthersk Mission
  • Sølund Musikfestival
  • Verdens Børn
  • UNICEF Danmark
  • Parasport Danmark
  • ADRA Danmark
  • Kattens Værn
  • Det Kærlige Måltid
  • Aktion  Børnehjælp
  • Børnesagens Fællesråd
  • Kristeligt Handicapforening
  • Care Danmark
  • Baptistkirken
  • LittleBigHelp
  • Land of Hope
  • Familier med Kræftramte Børn
  • MAF
  • Indre Mission
  • UFF Humana
  • Hus forbi
  • KLF, Kirke og Medier
  • Brystkræftforeningen
  • Dansk Blindesamfund
  • Den Danske Naturfond
  • IMS
  • Bibelselskabet
  • WeShelter
  • Hjernerystelsesforeningen
  • Dansk Europamission
  • Gigtforeningen
  • PsykiatriFonden
  • Den Katolske Kirke i Danmark
  • Forældre og Sorg
  • Ghana Venskab
  • Apostolsk Kirke
  • MSF logoNY
  • Kofoeds Skole
  • KFUK's Sociale Arbejde
  • The Why Foundation
  • Autismeforeningen
  • Areopagos
  • ADHD
  • CoolUnite Fonden
  • Dansk Vegetarisk Forening
  • Endometriose Foreningen
  • Landsforeningen LEV
  • AMIS
  • Nyreforeningen
  • Dansk Vietnamesisk Forening
  • Metodistkirken i Danmark
  • ImpactChurch
  • mercy ships
  • Kræftens Bekæmpelse
  • WWF Verdensnaturfonden
  • Børneulykkesfonden
  • Lions
  • Red Barnet
  • Silkeborg Oasekirke
  • AsmaAllergiDanmark
  • Norea Mediemission
  • Evangelisk Luthersk Netværk
  • Foreningen Roskilde Festival
  • Danske Sømands- og udlandskirker
  • World Animal Protection Danmark
  • Hjerneskadeforeningen
  • New Life Outreach (NLO)
  • Kirkefondet
  • FDF, Frivilligt Drenge- og Pige Forbund
  • DFOI
  • caritas
  • Depressionsforeningen
  • Red Barnet Ungdom
  • Operation Mission
  • Forælder Fonden
  • Vedvarende Energi
  • Fugleværnsfonden
  • kfum kfuk
  • Ungdommens Røde Kors
  • Hjælp Din Næste
  • Ordet og Israel
  • sos børnebyerne
  • Make a Wish - Ønskefonden
  • Mejerifolk uden Grænser
  • TværkultureltCenter
  • Børne cancer fonden
  • FødevareBanken
  • Frelsens hær
  • LGBT
  • parkinsonsforeningen
  • Anima
  • Børnenes Kontor, København
  • Mission Afrika
  • FANT - Football for a New Tomorrow
  • Red Orangutangen (Orangotang fonden)
  • hjernesagen
  • Verdens Skove
  • Danske Hospitalsklovne
  • DRC Dansk Flygtningehjælp